Hverdagen

Du bliver vækket
kl. ca. 07.00 om morgenen, så du kan nå at gå i bad, tage tøj på, spise morgenmad og børste tænder inden du skal gå i skole. Du skal være i skole kl. 08.00 og du har fri igen senest kl. 14.15 afhængig af hvilken klasse, du går i.

I Skole
Skolen ligger tæt på din bogruppe og du går i skole med de samme børn, som du bor sammen med.

Hjem fra skole
Når du kommer hjem fra skole senest kl. 14.15 bliver du modtaget af pædagogerne, og du skal gøre dig klar til eftermiddagens aktiviteter.

Du har lektietid hver dag
I lektietiden kan du få hjælp af de voksne.

Efter lektier
Hvis du bliver færdig med dine lektier inden lektietiden slutter, kan du spille spil, tegne, høre lav musik og sådan noget, bare du ikke forstyrrer de andre.

Resten af eftermiddagen planlægger du sammen med personalet. Du har sikkert fritidsaktiviteter, som du vil passe og ellers er der mange muligheder for fritidsaktiviteter på Hjortholm.

Aftensmad
Du skal spise aftensmad ca. kl. 18.00.

Sengetid
Der er sengetid mellem kl. 20.30 – 22.30 alt efter om du bor på en bogruppe for store eller små børn.

Din primærpædagog
Alle børn på Hjortholm har en bestemt voksen, som vi kalder primær. Denne voksne hjælper dig med det, du skal gøre hver dag.

Den primær voksne hjælper dig også med tøjindkøb, lommepenge og hjælper dig med at overholde aftaler.

Du kan tale med din primær, når der er noget specielt du gerne vil, eller nogle ting du ikke rigtig forstår, eller hvis der er noget, du er ked af. Din primær taler med dine forældre en gang om ugen.

Der er afsat særlig tid til dig hver uge, hvor kun du og din primærpædagog er sammen om aktiviteter, som I sammen planlægger.