Metode og tilgang

Det pædagogiske fundament på Hjortholm kostskole bygger på systemiske, tilknytningsteoretiske og neuropædagogiske teorier og metoder. Indsatsen er altid tilpasset det enkelt barn eller den unge.

Systemisk tilgang:

Børn og unge vokser op i mange kontekster.  På Hjortholm Kostskole arbejder vi med en inkluderende og samskabende tilgang, hvor børn og unge bliver opfattet som afgørende aktører i et udviklingsperspektiv. Vi ser adfærd som invitationer til fælles udvikling. Vi tror på, at alle gør det bedste, de kan i den givne situation. Essensen af vores pædagogiske syn er, at børn ikke ér problemet, de viser problemet.

Vi anser børnenes og de unges adfærd som kommunikation og er på udkig efter de invitationer, som adfærden giver til at løse og lære i fællesskab frem for eksklusion. Det er afgørende for os at etablere sammenhænge, hvor børn og unge på Hjortholm oplever de lykkedes - som individer og i fællesskab med andre.

Tilknytningsteoretisk tilgang:

På Hjortholm Kostskole, er der indskrevet børn med diagnosticerede tilknytningsforstyrrelser. Det er børn med en belastet opvækst, der ofte har oplevet vold og misbrug, hvilket har gjort det svært for dem at udvikle tillidsfulde relationer til voksne. Under opvæksten er de ikke blevet mødt med en passende spejling/reaktion på deres følelsesmæssige tilstande, hvorfor de ofte har svært ved at omsætte positive og negative oplevelser til dybere erfaring og læring. Deres mentaliseringsevner er ofte mangelfuldt udviklet og børnene udviser ofte vanskeligheder med at koble årsag og konsekvens.

 I tilgangen til disse børn udviser personalet forståelse for og indsigt i, at barnets ofte vanskelige adfærd ikke relaterer til, at barnet ikke vil, men til at barnet endnu ikke kan. Den tilknytningsteoretiske tilgang tager udgangspunkt i at opbygge en tydelig struktur med faste rutiner og traditioner, så barnet vænner sig til at være i en tryg voksenstyret rutine. Dette kan tage lang tid at bygge op, fordi børnene udviser de beskrevne vanskeligheder med at omsætte positive og negative oplevelser til dybere erfaring og har svært ved at mentalisere. Det er personalets ansvar at søge at skabe en udviklende kontakt til børnene. Denne målgruppe vil ofte være afvisende over for/ eller i direkte opposition til voksne, hvorfor der i tilgangen udover metoderne mentalisering, struktur og spejling også anvendes metoder fra low aurosal.

Neuropsykologisk tilgang:

På Hjortholm Kostskole har vi børn og unge med neuropsykologiske diagnoser som ADHD og Autisme. Den neuropsykologiske tilgang består i, at vi på Hjortholm Kostskole i supervision og behandlingskonferencer har fokus på de enkelte børns særlige profil. Her inddrager vi viden om forholdet mellem hjerne og adfærd, herunder kognitive evner og følelser.  Der udarbejdes ligeledes PPVer på alle børn i den interne skole, hvor der er særligt fokus på at beskrive, hvorledes diagnoser, kognition og følelser påvirker barnets sociale, emotionelle og faglige udvikling og hvilke tilgange, der anbefales i forhold til det specifikke barns særlige profil.

Low arousal

Mange af de børn og unge, der indskrives på Hjortholm Kostskole udviser vanskeligheder med affektkontrol, hvilket i værste fald kan føre til magtanvendelser. På Hjortholm Kostskole arbejder vi proaktivt ved at anvende en række metoder, der har baggrund i den tilgang, der kaldes low arousal. Den er også kendt som rogivende- eller affektiv pædagogik. Metoderne tager alle udgangspunkt i, at problemadfærd er forbundet med affektintensitet. Med metoderne søger vi at begrænse affektniveauet. Selvkontrol er et væsentligt element i tilgangen. Vi søger således at tilrette hverdagen på en sådan måde, at børnene/de unge hele tiden har kontrol over sig selv. Dette gør vi på flere måder. En væsentlig del er, at hverdagen har en tydelig struktur og er forudsigelig for børnene/de unge. Derudover søger vi at kravtilpasse, dvs. vi mindsker antallet af konflikter ved at ændre på de krav, vi stiller. Vi har fokus på at stille de rigtige krav på de rigtige tidspunkter.  

Vi arbejder ud fra grundsætningen: håndtering – evaluering – forandring. Dette betyder i praksis, at når der opstår en konflikt, eller vi af andre grunde ikke lykkes med vores tilgang, skal vi som første skridt håndtere situationen. Når vi har håndteret situationen ud fra de gældende retningslinjer, går vi videre til evalueringen af situationen. Herefter er næste skridt at lave forandring, så risikoen for, at lignende konflikter opstår i fremtiden, er så lille som mulig. I tilgangen low arousal ligger også metoderne forberedelse, personaleskift og afledning.