Hjortholms historie

Siden 1833 har Hjortholm kostskole været rammen for omsorg og pædagogiske behandling. Historien er ved at forsøget nedfældet, vi tilskriver løbende.

Hjortholm historie i resumerede glimt
Det hele starter i 4. maj 1833, hvor grev Frederik Adolph Holstein er interesseret i at gøre noget for
de dårligt stillet i samfundet. Det er vigtigt for greven at den, der skal lede stedet, vil leve sammen
med børnene dag og nat.
Omsider finder han den rette person i Anders Stephansen, vis hjerte banker for at virke til gavn for
’Folkets børn’. Sammen opnår de enighed om rammen for stedet, som kristelig opdragelse og flid
ved agerdyrkning og en åndelig dannelse, der ikke skal stå tilbage for det, der læres børn i
landsbyskolerne.
”Institut for fattige og forældreløse børns opdragelse til duelige agerdyrkere” ser dagens lys.

Årene 1833-1870 - Stephansens tid
I starten er instituttet tilknyttet Grevens hovedgård ’Fuirendal’ og er nomeret til 10 børn i alderen 6-
16 år, der det første år er ligeligt fordelt kønsmæssigt. Men allerede året efter er der overvægt af
drenge.

Anders Stephansen bliver optaget af, at instituttet ikke udelukkende er for forskudte børn,
som ingen andre vil have og i hans årsberetninger kan læses at han tydeliggør, at klientellet ikke er
så dårligt som det gøres til. Et pædagogisk blik, der stadig i dag fylder Hjortholm kostskole.

Det viser sig hurtigt at økonomien er udfordret grundet dyrere drift end beregnet og fordi
etableringsudgifter til bygninger og haven ikke var medregnet.Grev Holstein og Anders Stephansen søger derfor samarbejde med fattigvæsenerne og ’comite for
grundlæggelse af anstalt for moralsk fordærvede personers, især den opvoxede slægts
forberinger’. Økonomisk vindes der ikke det store, men der indskrives 12 drenge, som er på kant
med loven.

Foruden bestyreren og dennes kone bor en tjenestekarl, en snedker og to tjenestepiger på
instituttet og bidrager til arbejdet med børn og området. Drengene lærer at pløje, høste, tærske og
der indrettes et snedkerværksted, hvor de lærer at save, hugge, høvle, file og lave kurveflet.
Pigerne tilegner sig færdigheder med at rive, binde op og skætte hør samt sy, strikke, spinde blår,
hør og uld.
Hver morgen startes kl 5 med morgensalmer og læring fra bibelen og dagen er nøje inddelt i
samme faste struktur med tidsrum afsat til arbejde, læsning, sang og legemesbevægelse.
Der er svømning, ved stranden om sommeren og skøjtning om vinteren faste traditioner ved
højtider med små gaver og festlige måltider.

Økonomien er fortsat stram og i 1836 sendes ansøgning til det danske kancelli om at få lov at
sælge, hvad der blev lavet i håndgerningsskolerne og ansætte håndværkere til at tage drengene
som lærlige. Ansøgningen blev imødekommet og det var en særlig opmærksomhed, som instituttet
nød, i en tid hvor det gamle laugevæsen stadig herskede.
Samme år afgår Grev Frederik Holstein ved døden. Instituttet er i fare.

Men enkegrevinde og den mindreårig efterfølger Grev Ludvig arbejder sammen med Anders
Stephansen om at sikre bevarelse af instituttet. Chancen kommer da,
’Hjortholm’, en ejendom nær ved, gøres mulig at købe.
På den 190 tønder store landområde ligger Hjortholm, Skovgården og 5 yderligere huse, der nu
giver mulighed for mere omfangsrigt agerbrug
Der ændres nu navn til ’Det fuirendale institut’ og hovedhuset får navnet ’Holsteinsminde’.

1840-1850

Efter enkegrevinden og den unge greves indsats, sikres Holsteinsminde som selvstændig ejendom ved en fundats, der den 28 oktober 1840 får kongelig bekræftelse.

 

Det besluttes at der skal være plads til mellem 40-60 indskrevne børn og at taksten, pr barn, højest er 30 rigsdalere, som skal dække omkostning til kost, logi, undervisning og opdragelse af de fattige, forladte eller forældreløse børn af almuestanden, så disse bliver brugbare, retskafne og dygtige folk.

 

Den mest aktuelle opgave er at skaffe mere plads til de mange elever. Der bygges derfor fire nye bygninger: to grundmurede til kønsadskilte sovekamre og to bindingsværksbygninger til værksted, bryggeri og bageri. Bageriet blev placeret noget væk fra de andre bygninger, formentlig grundet brandfare - men det betød at bygningerne nu formede et symbolsk H.

 

De gamle bygninger skulle repareres og omdannes til bolig for bestyrerparret. Til trods for at både elever og egnens beboere hjalp med byggeri og jordforbedring, var det en kostelig affære.

Heldigvis kom der stor støtte fra kancellirådet, og herredsfoged Leuning fra Førslev udsendte et opråb til offentligheden, der resulterede i et klækkeligt bidrag fra privat side.

 

I tilslutning fik den daværende prinsesse Caroline Amalie ideen til velgørenhedsarrangement, og sammen med sin gemal, prins Christian, og Dronning Marie Sofie Frederikke lovede de en større økonomisk støtte. I 1944, da prinseparret bliver kongepar, havde de ikke glemt Holsteinsminde, der modtog 2000 rigsdalere til driften.

 

I 1846 blev lærerstaben udvidet. Anders og Dorothea Stephansen ansatte en seminarist, så bestyreren kunne tage sig af sine egentlige forretninger.

Dagens timer var godt fyldt ud for børnene på Holsteins minde, uddannelsestimerne bliver sat op til tre timer, to gange dagligt. Tiden derom gik med færdighedslære i værkstederne og i de omkringliggende marker. Stephansen prioriterede markarbejdet højt, idet han mente “vel ere Værkstedernes Drift ikke så absolut en nødvendighed, som medens vi boede på Fuierendal, idet vi nu have tilstrækkeligt Markjord til Børnenes beskæftigelse”.

På Holsteinsminde tilstøder en tredje praktisk gren, da havearbejdet udvides til også at favne humleanlæg, køkken - og frugthave. Hvor eleverne på Holsteins ligeså er en aktiv ressource.

 

I 1847 er økonomien tålelig, men nye besværligheder melder sig i kølvandet på tre-årskrigen, hvor værkstederne og avlsbruget blev tappet for medarbejdere, som skulle gøre tjeneste i krigen ligesom mange lærlige melder sig frivilligt.

Samtidig er tilgangen af elever ringe, da fattigvæsenet afsætter børn i privatpleje, hvilket Stephansen kritiserer for at være udnyttelse af barnet, som kun plejeforældrene havde glæde af.

 

I 1850 og krigens konsekvens for økonomien, ser Stephansen ingen anden udvej end at søge Rigsdagen om et økonomisk tilskud fra staten. Der bevilliges 1000 rigsdalere både i 1850-51-52, efterfulgt af pause indtil 1856, hvor Stepehansen for fjerde gang modtager bevillig, og derfra er det fast tilskud på finansloven igennem mange år.

 

Holsteins minde rammes af en frygtelig brand i 1851, der opstod i et af bindingsværksbygningerne, efter en dreng leger med tændstikker. Hele bygningen var omspændt af flammer, der brændte sig til den sammenbyggede lagerbygning. Det var tæt på at hovedbygningen og vestfløjen var gået med op i røg.

Allerede året efter genopførtes bygningerne og denne gang med skikkelse i kampesten og både længere og bredere.

 

Årsberetninger fra 1850érne gav offentligheden indblik i børnenes tilværelse og der opstod interesse for, deres beklædning og forplejning.  Der lød kritik om at børnene ikke var pæne nok i tøjet. Dertil svarer Stephansen:

“At holde Drengene med Klæder således, at disse både kan beskytte Legemet, og at de kan see nogenlunde ordentlig ud, har altid været vanskeligt. Det holder særdeles hårdt at vække og udvikle hos dem nogen Sands for orden i Henseende til Dragten:ved deres mangfoldige Bevægelser i Fritiden, deres Klatren, Springen og Bryden regne de det ikke så næse, om der gader Stykker med.. Med pigebørn er det ulige lettere: disse ville, som bekjendt, fjerne være pæne, og have Regelen meget mindre lyst og Anledning til Splittage paa Dragten”

 

Sundhedstilstanden for eleverne på Holsteins minde, var for datiden, ganske god. I løbet af institutionens første 23 leveår, er der indskrevet 235 børn og kun fire dør under opholdet.

 

1852 begyndte Hindholm-skolen sit virke med Anders Stephansen selv som forstander.

Der sker efter længere tids modning, der starter i 1848, hvor kulturministeriet foreslår at der oprettes amtsskoler. Det er vand på Stephansens mølle og han anmoder om at få skolen grundlagt på Holsteinsminde. Det bliver i første omgang afvist, men efter tredje anmodning og købet af Hindholm, opfyldtes Stephansens skoleplaner, der dog har skiftet karakter fra middelskole til højere bondeskole.

 

Men fordelene for Holsteins minde er til at få øje på. Dels fik bondestanden opmærksomhed på den pædagogiske indsats, der præger Holsteins minde, dels vil man nu råde over lærerkræften, der ikke tidligere havde været råd til at lønne. Dertil ville tjenestefolk ved landbruget kunne få bolig på Hindholm, hvis ejer lovede at påtage sig driften på begge gården og ikke mindst var der besparelse at se ved husholdningen ud fra et stordriftssynspunkt.

 

I 1858 er økonomien igen helt udfordret, med en stor gæld på 4000 rigsdalere. Det giver anledning til dramtisk opgør mellem instituttens grundlag og ledelsesprincippet. Stephansen forslår at bestyreren overlades alle de forpligtelser og rettigheder som patronatet har jfv fundatsen. Indledningsvis opnås der ikke enighed om dette, men i løbet af året indvilliger patronatet i at ophæve sig selv til fordel for bestyrelsen.

Da fundatset er kongeligt konfirmeret skal ændringer godkendes på samme vis - kulturministeriet og Sorø amts skoledistrikt afslår ansøgningen om ændringerne.

 

Der skulle gå 50 år før patronatsforholdet afskaffedes  og der er Stephansen afgået ved døden.

 

1860´erne

Dette årti blev det, hvor elevantallet svingende stærkt, fra 28 indskrevne børn til 63 og det bemærkelsesværdige var at flertallet var pigebørn.

 

Der blev indrettet badestue til eleverne og renovering af spisestue, køkken og sovestue sker. Dertil blev bageriet både udvidet og forbedret.

 

Det legemelige arbejde fyldt nu kun 4 timer af elevernes dage og til at varetage den boglige dannelse ansattes Løjtnant Christian Nielsen, der nu var lære på både Holsteinsminde og Hindholm. Samme Christian Nielsen blev i 1863 gift med Stephansens steddatter, Laura Stallneckt, der må undvære ham senere samme år, da han drager til Slesvig-Holstein, hvor det igen trækker op til krig.

 

I 1867, da Stephansen ikke længere magtede at lede begge institutioner købte Christian Nielsen Hindholm. Den gode kontakt mellem institutionerne bevaredes.

 

Sidste halvdel af årtiet var, for Stephansen, præget af økonomiske og personlige sorger. Patronen, der havde været stor økonomisk bidrager og Stephansens hustru afgår begge ved døden.

Derefter mister Stephansen livsmodet og efter kort sygepleje dør han 22. marts 1870, 78 år gammel.

 

1870´erne – Christian Nielsens periode

På den 35-årige Christian Nielsens skuldre, ligger nu opgaven med at videreføre det banebrydende arbejde, med hjemløse og ulykkeligt stillede børn, som Stephansen havde viet sit liv til

 

I årtier sker nærmest en eksplosionsagtig udvikling. Antallet af indskrevne går fra 63- 82 og til 104 børn i 1878. Formentlig grundet at det, i samfundet nu var mere almindelig anerkendt, at forældreløse børn kom på børnehjem, samt at Christian Nielsen formåede at imødekomme det stigende behov for anbringelser.

Holsteinsminde hjælpes økonomisk, ved at det Classenske Fideikommis skænker en grundmuret bygning, der blev indrettet som hjem. Til ca 15 piger.

 

Forholdende var blevet lidt mere humane men stadig krævende, med 5 timers undervisning og 6,5 timers legemeligt arbejde. I dette årti så dagsstrukturen så således ud:

 

Kl. 06.30:                    Vækning, sengeredning og soignering med grøn sæbe

     07                           Morgenmad Øllebrød med mælk (uden sukker)

     07.30-9                  Undervisning i skolestuen

     9.00-9.15              Lille frokost Rugbrød med fedt og salt + øl

     915-12                   Legemeligt arbejde Kønsopdelt, Drenge: landbrug. Piger: Huslige sysler

     12-12.30               Middagsmad Varmt måltid

     12.30 - 13.30        Fri leg Ofte boldspil med medarbejdere og forstander

     13.30-17               Legemeligt arbejde Kønsopdelt

     17-17.15               Lille middag Rundenom med fedt og salt + øl

     17-20                     Undervisning i skolestuen

     20                           Varm grød med mælk

     20-21                     Fri leg

     21                           Aftenbøn og sengetid

 

Om søndagen iklædte børnene sig deres pæne tøj, legede hele dagen. Middagens bestod af kødsuppe og brød inden aftenunderholdningen, hvor lærere og børn fra både Hindholm og Holsteinsminde nød sang, spil, musik og højtlæsning af eventyr.

 

Højtider og festdage oplivede hverdagens trummerum og særligt juledagene og høstgildet var betydningsfulde. Ved Høstgildet takkede Christian Nielsen alle sine tjenestefolk, arbejdslederne og børnene der havde været med i marken og haven, for de gode resultater. Christian Nielsen mente at næstefter gud, var det flid og trofaste arbejderes fortjeneste at Høstgildet kunne fejre positivt afkom.

 

I arkiverne kan læses at der på Holsteinsminde i dette årti var et militaristisk ansnit i livet på institutionen. Ikke besynderligt, da Christian Nielsen var løjtnant og som sin forgænger ej heller afveg fra koporlig afstraffelse. Som i datiden var lagt mere acceptabelt og udbredt.

 

Økonomisk får Christian Nielsen nogenlunde bragt til orden, i hvert fald i nogle år. Der var overskud i 1873, mindre underskud i 1874, pænt overskud i 1875 og derefter igen underskud. Sandsynligvis var det med til at en overanstrengt Christian Nielsen i 1879 forlader Holsteinsminde for at hellige sig ledelsen af Hindholm.

 

Årene 1879-97 – Buddes periode

Carl Christian Leopold Budde, ungdomsven til afgående Christian Nielsen, skifter stillingen som overlærer ved Jægerspris Børnehjem ud med positionen som forstander på Holsteinsminde i 1879.

Ti år tidligere har han giftet sig med Stephansens plejedatter Mathilde Schilling.

 

Budde er fuld af friske ideer og mange fornyelsesbestræbelser. Butikken på Holsteinsminde lukkes og det landbrug, der har været drevet i fællesskab med Hindholm, skilles nu ad så hver gård passer sit. Til at varetage Holsteinsmindes arealer ansættes en seminarieuddannet landbrugskandidat.

 

Budde gør også op med ’kasernesystemet’ på Holsteinsminde og indfører quasi-familiesystem. Begrundelsen er både af pædagogisk og disciplinær art, idet Budde argumenterede ”det er indlysende, at den personelige Paavirkning, der spiller en saa væsentlig Rolle ved Opdragelsen, ikke kan komme til sin fulde Ret, naar man har for sig 60 drenge, der ere en slags Fællesgods for 3-4 Ledere og Lærere”

 

Det var en større økonomisk opgave at skaffe midlerne til etableringen af to nye mindre bygninger og en ny skolebygning med tilstødende gymnastiksal.

 

Der skrives derfor 1884, da det realiseres at de nu 95 børn på Holsteinsminde inddeles i mindre bogrupper af 20-30 børn under ledelse af gifte ’plejeforældre-par’, der bor sammen med børnene. Samme år opføres pigehjemmet i to etager med skifertag, der fik Anders og Dorothea Stephansens navne påsat i jern.

 

Budde er stor fortaler for kønsopdeling og dette afspejles både i bogrupperne og indføres ligeså i skoleafdelingen. Budde mente at børnene: ”i Forvejen er alvorligt smittede netop i sædelig henseende som gjorde sig gældende i deres indbyrdedes Forhold”.

 

Så da muligheden byder sig tilbagekøbes Skovgården (3 km) væk og pigehjemmet flyttes hertil. Pigehjemmets daglige ledelse varetages af en bestyrerinde og forstanderen som er fælles for Holsteinsminde og Hjortholm.

Den samlede kapacitet var nu til at rumme 150 anbragte børn.

 

Synet på opdragelse og undervisningen havde et mere traditionelt perspektiv for datiden og arkiverne skriver Budde; ” Undervisning saavel som vækkende og formanende Tale – og straf kunne have deres store Betydning og tør ikke forsømmes. Hovedmidlerne blive dog: den personlige omgang, der taler mere indtrængende til det barnlige sind og et solidt arbejde i den friske og sunde Virksomhed i Gaard, Mark eller Have”

 

Buddes økonomisk politik var at det i højere grad end tidligere, måtte være staten, der var den bærende kraft i økonomisk henseende. Det var kun lejlighedsvist at privat hjælp kom ind ind billedet. Hans økonomiske måde at drive tingene på blev et offentligt stridsemne.

 

Der kom i 1892 ny patron, med hvem Budde havde et spændingsfyldt samarbejde med. I sådan grad at Budde ved tre lejligheder tilbød at gå af som forstander. Så vidt kom det nu ikke.

 

De to mænd debatterer offentlig via Sorø amtstidene og Kristeligt dagblad, omkring økonomi og børnesyn.  I 1896 år kulminerer stridighederne. Patronen, Grev F.C.C Holstein meddeler Budde personligt, at han ønsker ham afsat.

 

Som forstander på Holsteinsminde havde Budde udviklet sig til en førende forkæmper for børnesagen i Danmark. Både på tryk og i tale slog han kontinuerligt slag for at støtte børnehjemmene som et væsentlig led i børneopdragelsen af ”vanskelige” børn. Det bragte ham ind i kommissionen for statstilsyn med børneopdragelse og det arbejde resulterede senere i ’lov af 14/4 1905 Børneloven (værgerådsloven). Selv oplever Budde ikke dette, da han afgår ved døden i 1902.

 

1897-1909 – Linds & Mollerups periode

Patronen vælger Mads Lind og Frue Sara som nyt forstanderpar. Men allerede året efter sættes de på porten. I de offentlige papirer hviler et fortielsens slør over dette, men af beretningen for det pågældende år erkender greven at han havde begået en fejl ved at ansætte Lind. Hr og fru Lind synes at havde misforstået deres opgave og kom til Holsteins minde med et stort følge af hjælpere, og selv bidrog ikke synderligt til Holsteinsminde.

 Økonomisk øges statstilskuddet ikke som forventet, men derimod hævede patronen sit årlige bidrag fra 400-1900kr.

 

Cand. Theo Viggo Mollerup bliver ny forstander.

Elevtallet var faldet drastisk fra 150 til 42, men det lykkedes Mollerup og ny mere kristelig bestyrelse af Holsteinsminde at ændre kurs og i 1903 er elevtallet 97, og der åbnes en tredje afdeling for drenge samt en pigeskole.

 

Børnenes dag starter kl 06 og noget nyt er at man henter maden fra spisesalen og spiser nede på sin afdeling: ”thi saa meget som muligt at bevare Præget af hjemmet”

Tre uger om sommeren går turen til Gumperup ved smaalandshavet, hvor tiden ikke anvendes til andet end at bade og lege, fordi: ”Det salte vand i Forening med den friske Luft udøver gavnlig Indflydelse paa Børnenes Helbred”

 

I 1904 indførtes et nyt fag ’Sløjd’, hvor Mollerup selv stod for undervisningen og til sin tilfredshed bemærker, at eller sløve og ligegyldige børn, vågner op til at yde et respektabelt arbejde”

 

Trods Mollerup, som indre missionsk tilhører, har en liberal holdning og går ind for kønsfælles skole, er han kendt for at have noget brutale opdragelsesmetoder. En realitet, der bliver en belastnings for stiftelsen. Blandt andet revsede journalisten Peter Sabroe Holsteinsminde for dette i 1906-07. Til sammen medfører det til at Mollerup må forlade sin stilling 1. november 1907.

 

Patronen konstituerer cand. Theol Einer Kiilerich, indledningsvist fordi han lige ville se om han var opgaven voksen. Men da det kort efter Kiilerich konstituering besluttes at Holsteinsminde skal være en selvejende institution, afskaffes patronsystemet og en ny bestyrelse skulle selv vælge deres forstander.

 

 

1909-1922 – Kristian Sørensens periode

Børneloven fra 1905, som betyder at opdragelseshjemmenes virke bliver lagt i faste lovgivningsmæssige rammer, med staten som myndighed, bringer også økonomisk bedring for Holsteinsminde. Idet statens tilskud hæves igen.

 

Den 18/3 1909 godkender justitsministeriet Holsteinsmindes første bestyrelse, der blev dannet af folketingsmand Carl Hansen. Inden bestyrelsen er officielt tiltrådt samles den for at udpege den nye forstander. Der er 80 ansøgere, men valget faldet på folketingsmand og skolelære Kristian Sørensen.

 

I slutningen af 1911 står den nye hovedbygning med tilknyttet vaskeri færdigt. Den hovedbygning står der den dag i dag, men bruges til ledelse og administration. Men 1 . verdenskrig var en dyr tid og det betød at moderniseringsarbejdet på Holsteinsminde blev standset.

 

Det er et roligere gænge og åndeligt grundlag under Kristian Sørensen, både opdragelse og undervisning foregår på en mere human måde og forstanderen er selv aktivt deltagende i lektionerne og fritiden. De knap 100 indskrevne børn deles i fire huse, efter alder. Hvert hus får navne efter Danske steder: Øst-jylland, Vest-jylland.

 

I 1920 bliver Kristian Sørensen ramt af sygdom, som leder til at han fik orlov i 1922. Samtidig er elevtallet drastisk nedadgående og det overvejes at nedlægge en afdeling.

 

Efter eget ønske forlader Kristian Sørensen sin stilling som forstander i 1923.

 

1923-1930 Ludvig Becks periode

20 januar 1923 bydes Ludvig Beck og hustru Sara velkommen som nyt forstanderpar på Holsteinsminde. Ludvig Beck kom med bred forstandererfaring blandt andet kan nævnes Silkeborg Seminarie og børnehjemmet på Ourø.

 

Netop i tiden omkring forstanderskiftet var opdragelseshjemmenes situation i ny lovmæssig debat. Som i 1922 resulterer i en ny værgerådslov, der afskaffer begrebet opdragelsesanstalt og erstatter med skolehjem og ungdomshjem.

 

Ludvig Beck havde nogle nye synspunkter på hvilke slags børn hjemmet kunne optage. I 1924 besluttedes til at oprette en ”sinke-afdeling” for ca. 10 elever og året efter justeres den ene afdeling til at være modtageafdeling for nye elever, som når de blev faste elever på Holsteinsminde rykkedes til afdeling.

Endnu engang skulle Holsteinsminde renoveres og man indlagde elektricitet og vand samtidig, mens man også begyndte at tale om at centralvarme var noget man skulle gøre noget ved.

 

For Ludvig Beck var fællesskab en vigtig grundsten i hans pædagogiske metoder og for børnene var det fællesspisningerne, der var det særligt samlende element.

I den store majestætiske spisesal sad man ved langborde og måtte gerne sludre med hinanden.

Ofte blev støjniveauet for højt – for de voksne. Så forstanderparret fandt på at skære bordene over på midten og sætte de fornødne ben under. Snakken kunne nu fortsætte mere stilfærdigt.

Fru Beck afgår ved døden i 1928, som efterlader en personlig sorg hos Ludvig Beck.

Hans sidste tid på Holsteinsminde bliver en blanding af problemer og fornøjelser.

 

Regnskabet i 1932 viser underskud, dels grundet landbrugskrisen og dels da elevtallet går fra 90 – 80 indskrevne.

 

4 maj 1933 markeres 100-års festdagen for Holsteinsminde. Jubilæet fejres behørigt, med mindegudstjeneste i Fuirendal kirke, besøg på Venslev skole, Førslev kirkegård, Skovgården og endelig med radiotransmission af taler fra Holsteinsminde. Dagen var for særligt udvalgte.

 

Men efterfølgende blev det fulgt op af jubilæumsstævne for tidligere elever, lærer og medhjælpere – 600 personer deltog og nød middag i et stort telt og overværede opvisning i gymnastik og folkedans. Gæsterne kunne også nyde en udstilling med elevarbejder. Dagen kulminerede med et fakkeloptog opført af de indskrevne drenge og afsluttede med et festfyrværkeri.

 

Ludvig Beck benyttede lejligheden til at takke af, da han 1, juli samme år aftrådte sin stilling.

 

 

Fortsættelse følger...….