Hjortholms historie

Siden 1833 har Hjortholm kostskole været rammen for omsorg og pædagogiske behandling. Historien er ved at forsøget nedfældet, vi tilskriver løbende.

Hjortholm historie i resumerede glimt
Det hele starter i 4. maj 1833, hvor grev Frederik Adolph Holstein er interesseret i at gøre noget for
de dårligt stillet i samfundet. Det er vigtigt for greven at den, der skal lede stedet, vil leve sammen
med børnene dag og nat.
Omsider finder han den rette person i Anders Stephansen, vis hjerte banker for at virke til gavn for
’Folkets børn’. Sammen opnår de enighed om rammen for stedet, som kristelig opdragelse og flid
ved agerdyrkning og en åndelig dannelse, der ikke skal stå tilbage for det, der læres børn i
landsbyskolerne.
”Institut for fattige og forældreløse børns opdragelse til duelige agerdyrkere” ser dagens lys.

Årene 1833-1840
I starten er instituttet tilknyttet Grevens hovedgård ’Fuirendal’ og er nomeret til 10 børn i alderen 6-
16 år, der det første år er ligeligt fordelt kønsmæssigt. Men allerede året efter er der overvægt af
drenge.

Anders Stephansen bliver optaget af, at instituttet ikke udelukkende er for forskudte børn,
som ingen andre vil have og i hans årsberetninger kan læses at han tydeliggør, at klientellet ikke er
så dårligt som det gøres til. Et pædagogisk blik, der stadig i dag fylder Hjortholm kostskole.

Det viser sig hurtigt at økonomien er udfordret grundet dyrere drift end beregnet og fordi
etableringsudgifter til bygninger og haven ikke var medregnet.Grev Holstein og Anders Stephansen søger derfor samarbejde med fattigvæsenerne og ’comite for
grundlæggelse af anstalt for moralsk fordærvede personers, især den opvoxede slægts
forberinger’. Økonomisk vindes der ikke det store, men der indskrives 12 drenge, som er på kant
med loven.

Foruden bestyreren og dennes kone bor en tjenestekarl, en snedker og to tjenestepiger på
instituttet og bidrager til arbejdet med børn og området. Drengene lærer at pløje, høste, tærske og
der indrettes et snedkerværksted, hvor de lærer at save, hugge, høvle, file og lave kurveflet.
Pigerne tilegner sig færdigheder med at rive, binde op og skætte hør samt sy, strikke, spinde blår,
hør og uld.
Hver morgen startes kl 5 med morgensalmer og læring fra bibelen og dagen er nøje inddelt i
samme faste struktur med tidsrum afsat til arbejde, læsning, sang og legemesbevægelse.
Der er svømning, ved stranden om sommeren og skøjtning om vinteren faste traditioner ved
højtider med små gaver og festlige måltider.

Økonomien er fortsat stram og i 1836 sendes ansøgning til det danske kancelli om at få lov at
sælge, hvad der blev lavet i håndgerningsskolerne og ansætte håndværkere til at tage drengene
som lærlige. Ansøgningen blev imødekommet og det var en særlig opmærksomhed, som instituttet
nød, i en tid hvor det gamle laugevæsen stadig herskede.
Samme år afgår Grev Frederik Holstein ved døden. Instituttet er i fare.

Men enkegrevinde og den mindreårig efterfølger Grev Ludvig arbejder sammen med Anders
Stephansen om at sikre bevarelse af instituttet. Chancen kommer da,
’Hjortholm’, en ejendom nær ved, gøres mulig at købe.
På den 190 tønder store landområde ligger Hjortholm, Skovgården og 5 yderligere huse, der nu
giver mulighed for mere omfangsrigt agerbrug
Der ændres nu navn til ’Det fuirendale institut’ og hovedhuset får navnet ’Holsteinsminde’.

Årtierne 1840-1850

Efter enkegrevinden og den unge greves indsats, sikres Holsteinsminde som selvstændig ejendom ved en fundats, der den 28 oktober 1840 får kongelig bekræftelse.

 

Det besluttes at der skal være plads til mellem 40-60 indskrevne børn og at taksten, pr barn, højest er 30 rigsdalere, som skal dække omkostning til kost, logi, undervisning og opdragelse af de fattige, forladte eller forældreløse børn af almuestanden, så disse bliver brugbare, retskafne og dygtige folk.

 

Den mest aktuelle opgave er at skaffe mere plads til de mange elever. Der bygges derfor fire nye bygninger: to grundmurede til kønsadskilte sovekamre og to bindingsværksbygninger til værksted, bryggeri og bageri. Bageriet blev placeret noget væk fra de andre bygninger, formentlig grundet brandfare - men det betød at bygningerne nu formede et symbolsk H.

 

De gamle bygninger skulle repareres og omdannes til bolig for bestyrerparret. Til trods for at både elever og egnens beboere hjalp med byggeri og jordforbedring, var det en kostelig affære.

Heldigvis kom der stor støtte fra kancellirådet, og herredsfoged Leuning fra Førslev udsendte et opråb til offentligheden, der resulterede i et klækkeligt bidrag fra privat side.

 

I tilslutning fik den daværende prinsesse Caroline Amalie ideen til velgørenhedsarrangement, og sammen med sin gemal, prins Christian, og Dronning Marie Sofie Frederikke lovede de en større økonomisk støtte. I 1944, da prinseparret bliver kongepar, havde de ikke glemt Holsteinsminde, der modtog 2000 rigsdalere til driften.

 

I 1846 blev lærerstaben udvidet. Anders og Dorothea Stephansen ansatte en seminarist, så bestyreren kunne tage sig af sine egentlige forretninger.

Dagens timer var godt fyldt ud for børnene på Holsteins minde, uddannelsestimerne bliver sat op til tre timer, to gange dagligt. Tiden derom gik med færdighedslære i værkstederne og i de omkringliggende marker. Stephansen prioriterede markarbejdet højt, idet han mente “vel ere Værkstedernes Drift ikke så absolut en nødvendighed, som medens vi boede på Fuierendal, idet vi nu have tilstrækkeligt Markjord til Børnenes beskæftigelse”.

På Holsteinsminde tilstøder en tredje praktisk gren, da havearbejdet udvides til også at favne humleanlæg, køkken - og frugthave. Hvor eleverne på Holsteins ligeså er en aktiv ressource.

 

I 1847 er økonomien tålelig, men nye besværligheder melder sig i kølvandet på tre-årskrigen, hvor værkstederne og avlsbruget blev tappet for medarbejdere, som skulle gøre tjeneste i krigen ligesom mange lærlige melder sig frivilligt.

Samtidig er tilgangen af elever ringe, da fattigvæsenet afsætter børn i privatpleje, hvilket Stephansen kritiserer for at være udnyttelse af barnet, som kun plejeforældrene havde glæde af.

 

I 1850 og krigens konsekvens for økonomien, ser Stephansen ingen anden udvej end at søge Rigsdagen om et økonomisk tilskud fra staten. Der bevilliges 1000 rigsdalere både i 1850-51-52, efterfulgt af pause indtil 1856, hvor Stepehansen for fjerde gang modtager bevillig, og derfra er det fast tilskud på finansloven igennem mange år.

 

Holsteins minde rammes af en frygtelig brand i 1851, der opstod i et af bindingsværksbygningerne, efter en dreng leger med tændstikker. Hele bygningen var omspændt af flammer, der brændte sig til den sammenbyggede lagerbygning. Det var tæt på at hovedbygningen og vestfløjen var gået med op i røg.

Allerede året efter genopførtes bygningerne og denne gang med skikkelse i kampesten og både længere og bredere.

 

Årsberetninger fra 1850érne gav offentligheden indblik i børnenes tilværelse og der opstod interesse for, deres beklædning og forplejning.  Der lød kritik om at børnene ikke var pæne nok i tøjet. Dertil svarer Stephansen:

“At holde Drengene med Klæder således, at disse både kan beskytte Legemet, og at de kan see nogenlunde ordentlig ud, har altid været vanskeligt. Det holder særdeles hårdt at vække og udvikle hos dem nogen Sands for orden i Henseende til Dragten:ved deres mangfoldige Bevægelser i Fritiden, deres Klatren, Springen og Bryden regne de det ikke så næse, om der gader Stykker med.. Med pigebørn er det ulige lettere: disse ville, som bekjendt, fjerne være pæne, og have Regelen meget mindre lyst og Anledning til Splittage paa Dragten”

 

Sundhedstilstanden for eleverne på Holsteins minde, var for datiden, ganske god. I løbet af institutionens første 23 leveår, er der indskrevet 235 børn og kun fire dør under opholdet.

 

1852 begyndte Hindholm-skolen sit virke med Anders Stephansen selv som forstander.

Der sker efter længere tids modning, der starter i 1848, hvor kulturministeriet foreslår at der oprettes amtsskoler. Det er vand på Stephansens mølle og han anmoder om at få skolen grundlagt på Holsteinsminde. Det bliver i første omgang afvist, men efter tredje anmodning og købet af Hindholm, opfyldtes Stephansens skoleplaner, der dog har skiftet karakter fra middelskole til højere bondeskole.

 

Men fordelene for Holsteins minde er til at få øje på. Dels fik bondestanden opmærksomhed på den pædagogiske indsats, der præger Holsteins minde, dels vil man nu råde over lærerkræften, der ikke tidligere havde været råd til at lønne. Dertil ville tjenestefolk ved landbruget kunne få bolig på Hindholm, hvis ejer lovede at påtage sig driften på begge gården og ikke mindst var der besparelse at se ved husholdningen ud fra et stordriftssynspunkt.

 

I 1858 er økonomien igen helt udfordret, med en stor gæld på 4000 rigsdalere. Det giver anledning til dramtisk opgør mellem instituttens grundlag og ledelsesprincippet. Stephansen forslår at bestyreren overlades alle de forpligtelser og rettigheder som patronatet har jfv fundatsen. Indledningsvis opnås der ikke enighed om dette, men i løbet af året indvilliger patronatet i at ophæve sig selv til fordel for bestyrelsen.

Da fundatset er kongeligt konfirmeret skal ændringer godkendes på samme vis - kulturministeriet og Sorø amts skoledistrikt afslår ansøgningen om ændringerne.

 

Der skulle gå 50 år før patronatsforholdet afskaffedes  og der er Stephansen afgået ved døden.

Fortsættelse følger...….